SÅ ÅBNER VI OP IGEN – I DET SMÅ – OG MED MYNDIGHEDERERNES RETNINGSLINJER

Sund tarm og fordøjelse gavner hjernen

Kostkonsulent Birgitte Flensholt giver gode råd og inspiration til at nære din tarm og dermed din hjerne.

Et oplæg – med mulighed for spørgsmål:

Tirsdag den 22. september 2020 kl. 13-15 og tirsdag den 20. oktober 2020

Birgitte fortæller, at alt for mange lever med dårlig fordøjelse, oppustethed, ildelugtende prutter, hård mave, tynd mave m.m. Det kaldes normalt, men det er bestemt ikke optimalt. En svækket tarm påvirker din hjerne.
Hun giver inspiration og konkrete tip.

• Probiotica og mælkesyrebakterier
• Forskellen på cellefedt og dellefedt
• Grøntsager i lange baner – gør det enkelt
• Sundt liv i tarmen – hvad skal der til?
• Hvad er din tarms fjender?

Tilmelding – senest 15. september – på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 55997627 (bedst mellem kl. 8-10) eller Tlf. 4042-6294
Pris: 75 kr.

—————————————————————-

Kunsten at bryde vaner – enkelt og vedholdende

Ved du, hvad du gør? – Gør du, hvad du ved?

Du kender det sikkert, at nu vil du i gang med noget nyt.

Spise anderledes, drikke mindre kaffe, træne mere, osv.

Det går godt de første dage, men så trækker de gamle vaner i dig igen.

Hvad er det, der sker? Og hvordan får du godt fat i dine nye vaner? Hvordan kan du enkelt og vedholdende fastholde nye gode vaner uden afsavn?

Birgitte Flensholt sætter fokus på kunsten at bryde gamle vaner og i stedet at opbygge nye vaner uden afsavn. At være vedholdende og tro overfor din beslutning og dine valg.

Hvad skal der til?
Tirsdag den 10. november 2020 kl. 13-15

Tilmelding – senest 3. november – på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 55997627 (bedst mellem kl. 8-10) eller Tlf. 4042-6294 Pris: 75 kr.

—————————————————————–
Rundt om smerter

Få gode råd til at tage hånd om inflammation når kostkonsulent Birgitte
Flensholt bevæger sig rundt om smerter.

Et oplæg – med mulighed for spørgsmål:

Tirsdag den 27. oktober 2020 kl.13-15

Dine smerter kan skyldes inflammation, som er en betændelsestilstand i kroppen, der ikke behandles med antibiotika. Sammensætningen af mad og måltider, de rette krydderier og urter, kosttilskud m.m. er væsentligt, når det handler om at lindre inflammation.

Hun giver inspiration og konkrete tip.

• Hvordan kan måltider sammensættes, så de lindrer kroppen for inflammation?
• Hvad gør stimulanser som sukker og kaffe ved kroppen?
• Hvilke fedtstoffer styrker krop, led og muskler?
• Er det nødvendigt at spise kosttilskud?
• Overordnet er spørgsmålet – hvad skal jeg spise?
• Hvordan tager jeg bedst hånd om mig selv?

Tilmelding – senest 20. oktober – på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 55997627 (bedst mellem kl. 8-10) eller Tlf. 4042-6294 Pris: 75 kr.

——————————————————-
DIT liv – DIN sundhed

Hjælp til DIN stresshåndtering
Stress er en folkesygdom, siger mange, men hvad kan DU bruge det til, tænker du måske? Underviser: Hanne Andersen stresscoach/socialrådgiver/META-Sundheds- og TFT- terapeut

På dette kursus bliver det DIN stress, jeg arbejder med, og DIN specielle baggrund for at være kommet i den situation, og dermed DIN egen vej til at blive stressfri og finde DIN sundhed.
Jeg arbejder med kroppens signaler og de mønstre, der ligger til grund for, at netop DU er blevet stressramt. Og jeg benytter blandt andet META-sundhed, som giver DIG den størst mulige selvindsigt og selvforvaltning.
DU støttes i forhold til DIN samlede livssituation. Ofte er baggrunden for stress en kombination af mange ydre og indre faktorer.
Hvad får DU ud af det? DU bliver undervist i nænsomme redskaber til at kunne takle stressen – her og nu – og i fremtidige udfordringer.
Hvem er DU? Sygemeldt, ledig og behov for hjælp til at komme ud af en stresssituation og tilbage til jobmarkedet.
Tirsdage kl. 13-15 – 3. november – 10. november – 17. november – 24. november – 1. december
Tilmelding – senest 27.oktober – på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 55997627 (bedst mellem kl. 8-10) eller Tlf. 4042-6294 Pris: 375 kr.

—————————————————–
Siciliansk krimiaften
i Sandvig Folkeoplysning

Onsdag den 21. oktober 2020 – kl. 19.00-20.30

Krimiforfatteren Hans-Willy Bautz fra Haslev holder foredrag om sine krimier, der har stærke relationer til Sicilien.

Forfatteren vil fortælle om, hvordan han er kommet til at skrive krimier og om, hvorfor handlingen i hans romaner mere eller mindre foregår på Sicilien. Han kommer ind på, hvordan han laver research og vil også nævne eksempler på selvoplevelser, der er flettet ind i handlingerne. Sluttelig fortæller Hans-Willy Bautz om, hvor tæt han har været på den sicilianske mafia.
Den nu 74-årige forfatter har fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier i Tyskland, hvor han har arbejdet som avisudgiver og redaktør i 30 år. I Danmark er det blevet til krimierne:
„Mord på færgen til Palermo – Michael Bechs rejse til Sicilien“, „Mord på Sicilien – Et spor fører til Danmark“, „Den sicilianske forbindelse – Commissaria Angela Pecci efterforsker i Tyskland“ og „Midsommermordene – Commissaria Angela Pecci efterforsker ved Mariager Fjord“.
Skoleleder Lone Rytsel serverer et glas siciliansk vin og efter foredraget vil det være muligt at stille spørgsmål til forfatteren samt at erhverve krimierne med dedikation.
Tilmelding – senest 14. oktober – på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 55997627 (bedst mellem kl. 8-10) eller Tlf. 4042-6294 Pris: 100 kr.

————————————————————-
NDSTILLING AF AKTIVITETER 12. marts 2020

Efter pressemøde i går aftes vedr. Coronavirus og henstilling fra vores statsminister Mette Frederiksen, indstiller vi alle vores aktiviteter på skolen i resten af marts måned, men satser på at finde nye datoer, så ingen går glip af skolens spændende tilbud.
Vi sender direkte mail til alle tilmeldte og undervisere og prøver at holde kontakt med så mange som muligt via mail i hele denne periode, hvor vi ikke kan mødes.
DOF-Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted – Skoleleder Lone Rytsel – Kontakt os gerne på mail: lone@lonerytsel og følg os på hjemmesiden: lonerytsel.dk
OG HUSK – at tænke positivt omkring Corona. Vi skal leve anderledes, og vi skal hjælpe hinanden og være sammen på en anden måde, men stadig være sammen og ha et godt liv.

NYHEDER TIL MARTS OG APRIL 2020
Det sidste led – Et liv uden børn
Onsdag den 15. april 2020 – Kl. 19-21

Mød en af forfatterne bag bogen:
”Det sidste led- Et liv uden børn” – Marianne Christensen.

Hun fortæller om bogen, baggrunden for den og hendes egen historie. Efterfølgende lægger hun op til en debat om det tabubelagte emne:

– Er det en selvfølge at få børn?
– Er det en menneskeret at få børn?
– Hvorfor fravælger nogle at få børn?
– Hvordan bliver livet uden børn meningsfyldt?
– Hvordan ændres slægtens betydning med nye familiestrukturer?

Oplægsholder/underviser: Marianne Christensen – Fortæller, underviser og coach til en forandring

Tilmelding senest 8. april 2020 – 50 kr.
Skoleleder: Lone Rytsel – mail: lone@lonerytsel.dk
tlf. 5599-7627 (bedst mellem 8-10) eller tlf. 4042-6294.
Det foregår hos DOF- Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted
Indgang Tangvej 11 A – 4735 Mern

————————————

META-sundhed og TFT (Tankefelt terapi)

Torsdag den 26. marts 2020 – kl. 14-16

META-sundhed er forståelse og respekt for kroppens reaktioner på oplevelser og traumer.

Denne viden vil kunne give dig redskaber til i højere grad at tage aktivt hånd om dit liv og din sundhed.

Du får informationer om redskaber og muligheder for selv at navigere ud fra det, der er den mest optimale løsning for dig. Du bliver i stand til at handle, fremfor at lade dig behandle.

Der bliver også Information om TFT (Tankefelt terapi)

Oplægsholder/underviser: Hanne Andersen stresscoach/socialrådgiver/META-Sundheds- og TFT- terapeut

Tilmelding senest 23. marts 2020 – 50 kr
Skoleleder: Lone Rytsel – mail: lone@lonerytsel.dk – tlf. 5599-7627 (bedst mellem 8-10) eller 4042-6294.
Det foregår hos DOF- Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted
Indgang Tangvej 11 A – 4735 Mern
———————————–

NYHEDER TIL JANUAR OG FEBRUAR 2020

Anne Holde holder foredrag om – HJERTETS FORVANDLING OG TÅRERNES VÆKKEUR
Tirsdag den 14. januar 2020 kl. 19-20.30

Hvis du har lyst til at høre mere eller har spørgsmål, så er det måske en god ide at tilmelde dig. Og hvis du får læst bogen inden, kan det være der er endnu flere spørgsmål. Pris 50 kr. Tilmelding senest 10. januar 2020

FORTÆLLEVÆRKSTEDET er nogle aftener, hvor vi mødes og fortæller historier og får feedback fra hinanden. Det kan være små sjove historier, fordi vi gerne vil blive bedre til at fortælle vittigheder eller gøre vores foredrag sjovere med små anekdoter, eller måske gerne vil fortælle vores egen historie i forbindelse med jobsamtaler, eller datingoplevelser. Det kan også være som oplæg til at skrive en roman. Eller hvad vi har lyst til. Pris 30 kr. Pr. aften. Og vi starter, når de første viser interesse, så send en mail, hvis det kunne være noget for dig. Ledes af Lone Rytsel.

FORFATTERSKOLEN starter i begyndelsen af det nye år og med første mødedag:
Onsdag den 5. Februar kl. 18.00 -20.30. Ledes af Lone Rytsel.

Vi mødes en gang om måneden og har haft en opgave at arbejde med hjemme, som bliver læst op for alle, hvis man har lyst til det, eller blot vises til mig og med kommentarer. Og hver gang arbejdes der med en “tvungen” opgave – på tid, og det kommer der en masse sjov ud af og inspiration til at arbejde videre. Der oprettes en Facebook-gruppen, hvor man kan skrive sammen undervejs samt sende tekster til mig. ( Det, jeg måske ikke talte så meget om, var, at jeg også har et mikroforlag, der kan udgive bøger) men ikke så meget markedsføring. Det klarer forfatterne selv.
Men forfatteraftenerne har det formål, at vi hygger os og nyder at skrive og alle kan være med, og der vil nok altid være lidt personlig udvikling i vores aftener og mulighed for at se, hvad vores Orakelkort har til os, lige her og nu.
Indholdet vil være afhængig af deltagerne. Men i de seneste måneder har det været:
En helt speciel dag i dit liv i dagbogsform
Tidsbillede af året 2019
Fantasibilledet, der gives personlighed og funktion
Gyser – efter et oplæg på fem linjer
Fælleshistorier, som vi skriver sammen
Julehistorier
Kravlenissehistorier
Og frit emne
Samt visionboard ved start og slut
Tilmelding så hurtigt som muligt, da det hurtigt kan blive overtegnet. 5 aftener.
Normalpris kr. 1.500 kr.- Men kursister, der benytter os og modtager vores nyhedsbrev, får 50% rabat så prisen bliver 750 kr, og som en ekstra julegave, kan du tilmelde dig og betale inden jul til en pris af 500 kr.

DENGANG JEG DØDE – næsten – Onsdag den 29. Januar 2020 – Dagligstueforedrag med Lone Rytsel – Kl. 19-20.30 – Jeg fortæller om mit liv med sundhedssystemet. Jeg er stort aldrig syg, men når jeg er det, bliver det mere alvorlige sygdomme som cancer, hjerteproblemer m.v.
Mine oplevelser har gjort, at jeg har lært at tage ansvar for mit eget liv og helbred, ellers havde jeg været død i dag. Og jeg fortæller om visualisering, fantasirejser, positiv tænkning og tankens kraft. Bl.a. oplæsning af mine bøger ”Tænk dig til et bedre liv” og ”Mine små soldater”. Pris 50 kr. Tilmelding senest 27. januar 2020.

NYTÅRSKUR – WORKSHOP – Lørdag den 15. Februar 2020 skal vi forkæle os selv med en workshop og en nytårskur, hvor vi siger farvel til 2019 og kun tager det med over i 2020, som vi ønsker at fortsætte med. Og så kan vi planlægge, hvad der skal ske i 2020 og måske lægge en 5 års plan.

Vi slutter af med en glas champagne eller juice og ønsker hinanden et godt år.
Kl. 13-17 – Pris 650 kr. Men ved tilmelding og betaling inden udgangen af december er prisen 550 kr. Tilmelding senest 2. februar 2020. Ledes af Lone Rytsel.

————————————
HJERTETS FORVANDLING -TÅRERNES VÆKKEUR

TORSDAG DEN 12. DECEMBER 2019 kl. 19-20.30 – Sandevej 3 – 4735 Mern (tæt på Præstø)

Anne Brigitta Holde fortæller sin historie om sklerose og hvordan alternative metoder kan genskabe balance. Hun fortæller samtidig om tilblivelsen af sin DEBUT-BOG.
Anne skriver:
– Med udgangspunkt i min bog “Hjertets forvandling – tårernes vækkeur” giver jeg min fortælling om at blive og være rask efter en sklerose diagnose. Jeg undrer mig over, hvorfor den traditionelle medicinske verden er så adskilt fra den holistiske.

Med et gran humor og hårdt arbejde kan meget forandre sig. Livet bliver aldrig det samme igen. Ud fra egne fortællinger om alt det, kroppen selv kan genskabe, ønsker jeg debat og åbenhed om andre veje.

VI KAN KUN BLIVE SYGE, NÅR VI IKKE ER RASKE.

—————————–
FOREDRAG FOR PÅRØRENDE TIL SYGE

Tankens kraft og fantasiens mirakler
Foredrag og efterfølgende snak
Onsdag den 20. november 2019 – kl. 18.00 -19.30
Vi er ikke selv herre over, hvilke udfordringer, livet udsætter os for. Og det kan være meget belastende at være pårørende til en syg ægtefælle. Men vi kan arbejde med selv at bestemme, hvordan vi vil forholde os til vores situation.
– Vi kan øve os i at tænke på en anderledes måde.

– Vi kan føle os bundet af livet og omstændighederne. Men vi kan lære tænke, at vi nyder det liv, vi har.

– Vores nærmeste er måske syge og kræver al vores opmærksomhed. Men vi kan øve os i at finde et lille sted, der er vores eget.

– Vi hører ofte vores venner sige til os, at vi skal passe på os selv. Men det er svært, og vi ved ikke, hvordan. Men vi kan øve os i tænke over, hvad der skal til, for at vi kan føle, at vi gør noget for os selv.

Har du lyst til selv at bestemme, hvordan dit liv skal blive det næste år?
Kan troen ”flytte bjerge”? Kan tanker forandre og helbrede?
Kom og hør, hvordan tankens kraft og fantasien kan hjælpe dig til at skabe det liv og den dagligdag, du ønsker.
Du inddrages og aktiveres, hvis du har lyst til at få ejerskab til en god oplevelse.
Pris: 100 kr. Tilmelding – senest 18. november 2019 på lone@lonerytsel.dk eller tlf. 4042-6294
Foregår på Sandevej 3 – 4735 Mern (tæt på Præstø)
.
Mail: lone@lonerytsel.dk og hjemmeside: lonerytsel.dk
Sandevej 3 – 4735 Mern – (Tæt på Præstø)

———————————————

ELSKER DU AT FORTÆLLE HISTORIER?

Fortælleværkstedet indbyder til fortælleaftener.

Du inviteres til at komme og fortælle en historie, som du selv vælger, Første gang mandag den 30. september kl. 18.00 og vi er færdige senest kl. 20.30.

Det kan være en sjov eller en uhyggelig historie. Det kan også være nogle af dine egne erindringer. Måske nogle af dine barndomsoplevelser?

Det kan også sagtens være en traumatisk oplevelse. Eller en fantasyhistorie. Du bestemmer selv.

Vi mødes, drikker en kop kaffe eller te og fortæller. Du får lov til at fortælle i højst 10 minutter, og alle kommer til orde.

Måske har du en historie, som du altid har haft lyst til at fortælle, men ikke har gjort tidligere. Så har du en mulighed for det her. Det koster 30 kr. pr. gang.

Alle kan være med, og ingen historier er for dumme, farlige eller barnlige. Bare fortæl. Hvis du ikke selv synes, du er god til at fortælle historier, men gerne vil være med, kan du også læse op af din yndlingsbog.

Det foregår hos DOF-Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted – Sandevej 3 – Sandvig i Mern – tæt på Præstø.

Da der kun er 6-8 pladser, er det en god ide at tilmelde dig senest 28. september på lone@lonerytsel.dk eller tlf. 40426294.

———————————————————

FORLADT ARBEJDSMARKEDET OG HVAD SÅ?

TAG DIN IDENTITET TILBAGE – Onsdag den 25. september 2019 kl. 13.00-18.00

Du glæder dig til at have ferie hver dag, men hvor længe varer det? Du begynder at savne kollegaer og arbejdsopgaver. Hvem skulle nu have troet det?

Du reflekterer over spørgsmålene: Hvem er du? Hvad kan du gøre nu? Du trækker dig tilbage fra det sociale liv. Det er så pinligt, når du skal præsentere dig selv. ”Hvad laver du? Øh .. jeg er lige gået på pension”. Du har masser af tid, men dine venner har stadig travlt på arbejdet, og du kan ikke tilføre dem noget nyt. (tror du).

Måske frivilligt arbejde i en genbrugsbutik? Men du hader lugten af gammelt tøj. Måske tilbage til arbejdsmarkedet? Men hvem vil ansætte én, der har været udenfor arbejdslivet i et par år? Din identitet er forsvundet.

Uden af tage forhastede beslutninger, kan du tage din identitet tilbage, samtidig med at du møder andre mennesker og opdager, hvor meget du rent faktisk kan byde på. Få et billede af, hvem du er som person. Lær dig selv bedre at kende. (Måske har du glemt dig selv i dagligdagens rutiner med ægtefælle, børn og arbejde?) Først herefter kan du tage stilling til, hvad og hvordan resten af dit liv skal være.

Alt er muligt (næsten) – Frit valg på alle hylder (næsten) – Oftest er det vores egne begrænsende tanker, der spænder ben for det, vi ønsker at gøre. Gør det, du altid har drømt om, men ikke nåede.
De gode spørgsmål giver de gode svar. ”Hvad skal der til, for at du kan nå dit mål (altså det, du ønsker)”

Måske fik du nu lyst til at deltage i et lille arrangement.

Tilmelding på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 4042-6294 – senest 20. september 2019.

————————————————

FORFATTERSKOLEN

NÆSTE FORLØB STARTER I NOVEMBER MÅNED – RING OG HØR NÆRMERE

Mange har en ”forfatter i maven” og skriver til kommodeskuffen, og vil måske fortsætte med det, men andre vil også gerne se, om det kan blive til noget mere, eller måske bare være sammen med andre, der har samme interesse.

Ikke ret mange kan forsørge sig selv ved at være forfatter, men rigtig mange nyder at skrive og har stor glæde af det, og kan måske endda glæde andre, der vil læse det, de skriver.

Lyst til at arbejde med at skrive? – så er her en mulighed for at få støtte, inspiration, motivation og opleve samvær med andre med samme interesser.

Vi uddanner IKKE forfattere, men vi støtter og hjælper hinanden og inspirerer og deler vores egen viden til glæde for andre ved at trække på vores fælles ressourcer og kompetencer.

Nyt forløb starter juni 2019. Vi mødes 5 gange og holder fri i juli måned. Alle er velkomne.
Vi arbejder med forskellige emner og temaer og mødes én gang om måneden, og der påtænkes ”lektier” i perioden i mellem, hvor vi bruger fjernundervisning som en mulighed.

• Hvorfor skriver vi?
• Hvordan skriver vi?
• Hvordan udgiver vi?
• Masser af skriveøvelser og inspiration

Første gang – mandag den 17. juni 2019 – kl. 18.00-20.30 –
Pris – kr. 1.800,- Tilmelding i dag giver mulighed for rabat på 300 kr, –

Tilmelding på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 4042-6294

Sandevej 3 – Sandvig – 4735 Mern – Hjemmeside: lonerytsel.dk
Betaling på mobil-pay 26209967 eller Nordea 2426 6288314851

——————————————-

”Sommerferie uden tårer”

Forventninger til sommerferien med familien er ofte så store, at der kommer mange skuffelser. For det første er mange familiers daglige liv, så fyldt med aktiviteter og ofte næsten stressramte, så det er vanskeligt at geare ned, når det bliver tid til ferie. Ikke alle i familien ønsker det samme i ferien og ofte glemmer vi at afstemme forventningerne. Nogle familiemedlemmer ønsker masser af planlægning og kulturelle oplevelser, andre ønsker bare at slappe af og kun foretage sig noget impulsivt. Hvordan får vi det til at passe sammen.

Måske ved at deltage i denne aften, hvor vi tænker på vores sommerferie og med fokus på ønsker, værdier og interesser og hvordan vi får det passet sammen med resten af familien.

GRATIS – ARRANGEMENT – Tirsdag den 28. maj kl. 18.00-19.30 – i Sandvig – Sandevej 3.

Tilmelding senest søndag den 26. maj på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 4042-6294.

—————————————————————-

Selvforkælelse i stedet for stress

Hvorfor tillade sig selv at gå ned med stress, hvis det er muligt at forebygge, eller tage det i opløbet?
Jeg tager udgangspunkt i den enkelte deltagers konkrete problemstillinger.

Vi arbejder hver gang med et tema, og det forventes, at du deltager aktivt i undervisningen og påtager dig en forpligtelse i form af ”hjemmeopgaver”.

Undervisningen foregår på et lille hold med max 6 deltagere.

Undervisningen foregår over 6 onsdage kl. 17.00-19.30. Start 8. maj 2019

Pris 1.850,- kr.

Tilmelding senest onsdag den 24. april 2019.

Tilsvarende undervisningen kan gennemføres delvis som fjernundervisning, hvis du har svært ved at komme hjemmefra. Ring eller skriv efter yderligere oplysninger.

Undervisningen foregår hos:
DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted. Sandevej 3 (Indgang Tangvej) 4735 Mern.
Tilmelding til Lone 4042 6294/mail lone@lonerytsel.dk

———————————————-
Fra pæn pige til powerful kvinde

Dagligstueforedrag torsdag den 28. marts 2019 kl. 17.00 til ca. 18.00

Mia Birch vil fortælle, hvordan den pæne pige var en del af hendes historie i mange år, indtil hun opdagede, hvad det var hun gjorde, og lærte ikke at tilpasse sig andres behov og dulme sine følelser med stimulanser.
Måske kender du det?

Kom og hør, hvad Mia gjorde og hvad du selv kan gøre.

Gratis adgang, men tilmelding senest tirsdag den 26. marts, da der er begrænset plads.
Det foregår hos DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted. Sandevej 3 (Indgang Tangvej) 4735 Mern.
Tilmelding Mia på 6179 6249 /mail mia@miabirch.dk eller til Lone 4042 6294/mail lone@lonerytsel.dk

———————————————————–

Dagbogsskrivning til mental oprydning eller fornøjelse

Lørdag den 27. april 2019 kl. 13.00-15.00

Maria Anthony Knudsen fortæller om sin egen erfaring med at skrive dagbog og vil lære dig, hvordan du kan skrive dig igennem tilværelsen med glæde, mod og selvindsigt og få ryddet op i dit sind og dine følelser.
Eller skrive for at fastholde dagligdagen og de virkelig store begivenheder.
Pris 50 kr.

Tilmelding senest onsdag den 20. april 2019.

Det foregår hos:
DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted. Sandevej 3 (Indgang Tangvej) 4735 Mern.

Tilmelding til Lone 4042 6294/mail lone@rytsel.dk

——————————————————–

Workshop – Velkommen 2019

Lørdag den 2. marts 2019 – Kl. 13.00-17.30

Forkæl dig selv.

Giv dig selv lov til at reflektere over dit liv og din fremtid.

I en travl hverdag giver vi sjældent os selv lov til at stoppe op og gøre status.

Afsæt en dag i din ellers så travle kalender til kun at fokusere på dig selv.

Workshop

Vi kommer til at arbejde med emner som højdepunkter, udfordringer i 2018, livsdrejebog, livsmål, værdier, livskvalitet og fremtidsdagbog for 2019.

• En nytårsmappe med opgaver
• En signeret udgave af Bogen ”Tænk dig til et bedre liv” 2. udgave
• Tilbud om coachsamtaler til rabatpris
• Kaffe og te ved ankomst
• Isvand
• Et glas champagne – juice – kransekage – chips

Sandvig ligger i et fantastisk smukt landskab i en mindre landsby med en lille havn og mulighed for gode vandreture. Kom i god tid, så du kan nyde naturen.

Workshoppen bliver afholdt i et hyggeligt hus, og der er begrænset plads, Så tilmelding efter ”Først til Mølle” princippet. Pris: 650 kr.

Workshoppen foregår i Sandvig:

Sandevej 3 – indgang Tangvej – Sandvig (Sydsjælland) – 4735 Mern

Tilmelding på lone@rytsel.dk eller Tlf. 4042-6294
Mobil-Pay 2620-9967

————————————————