Blog
blogindlæg august 2019
11. juli 2019
Nu er der mulighed for at se eller gense den lille romantiske ø – Nyord, der er landfast via Stege på Møn.
Foreningen ord på Nyord gentager successen fra de sidste år, hvor der vil blive tilbudt forskellige aktiviteter med ORD.
Jeg vil demonstrere, hvordan du kan benytte ORD, der er i stand til at skabe forandring.
Jeg vil fortælle om ORDETS KRAFT, og du får selv lov til at være med, hvis du har lyst.
<strong>Lørdag den 13. juli 2019 kl. 11-16 – på Nyord.
</strong>
Den danske sprogkreds er også repræsenteret med SPROGKRÆSEN, vores tidskrift, der arbejder med ord.
Men der vil også være andre, der vil fortælle om Idiomatiske udtryk, Smarte ord og udtryk, forkortelser på ungdomsuddannelser, Anglicismer, Vildnisset samt tavle med forstavelse bi- (i anledning af ”Bi-osfære”, gamle digte fra Nyord og Bøger – tag efter behov og yd efter evne.
Håber vi ses.
2. juni 2019
Har en stand på en meget inspirerende Spirituel messe med en masse dejlige mennesker. En atmosfære af kærlighed, tryghed og accept. Der er plads til alle uanset, hvem og hvad vi er. Der er stadig mulighed for at deltage, hvis du tager til Holme Oltrup i dag mellem kl. 10-17. Absolut værd at deltage.
Og så kan du tilmelde dig FORFATTERSKOLEN med rabat i dag.
2. juni 2019
Nu er indskrivningen til den nye Forfatterskole/skrivekursus åben, og rabat ved tilmelding i dag.
FORFATTERSKOLEN
Mange har en ”forfatter i maven” og skriver til kommodeskuffen, og vil måske fortsætte med det, men andre vil også gerne se, om det kan blive til noget mere, eller måske bare være sammen med andre, der har samme interesse.
Ikke ret mange kan forsørge sig selv ved at være forfatter, men rigtig mange nyder at skrive og har stor glæde af det, og kan måske endda glæde andre, der vil læse det, de skriver.
Lyst til at arbejde med at skrive? – så er her en mulighed for at få støtte, inspiration, motivation og opleve samvær med andre med samme interesser.
Vi uddanner IKKE forfattere, men vi støtter og hjælper hinanden og inspirerer og deler vores egen viden til glæde for andre ved at trække på vores fælles ressourcer og kompetencer.
Nyt forløb starter juni 2019. Vi mødes 5 gange og holder fri i juli måned. Alle er velkomne.
Vi arbejder med forskellige emner og temaer og mødes én gang om måneden, og der påtænkes ”lektier” i perioden i mellem, hvor vi bruger fjernundervisning som en mulighed.
• Hvorfor skriver vi?
• Hvordan skriver vi?
• Hvordan udgiver vi?
• Masser af skriveøvelser og inspiration
Første gang – mandag den 17. juni 2019 – kl. 18.00-20.30 –
Pris – kr. 1.800,- Tilmelding i dag giver mulighed for rabat på 300 kr, –
Tilmelding på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 4042-6294
Sandevej 3 – Sandvig – 4735 Mern – Hjemmeside: lonerytsel.dk
Betaling på mobil-pay 26209967 eller Nordea 2426 6288314851
18. maj 2019
I midten af maj måned kan jeg se tilbage på et spændende halvt år og har lyst til at sige tak til de mange, der har været med til at skabe en god start på den nye lille folkeoplysende voksenundervisning med det meget lange navn. Finder nok en forkortelse snart – DOF – Sandvig Folkeoplysning og Fortælleværksted.
Måske er der én, der har en god ide? Skriv til mig på lone@lonerytsel.dk
Men overraskende mange aktiviteter på så kort tid. Hvad kan det dog ikke blive til?
Workshops, foredrag, undervisning, messer og mange møder:
Startede med nytårskur ”Farvel til 2018 og goddag til 2019” og fortsatte med kurser i stresshåndtering og frihåndssyning, foredrag og workshop om ”Tankens kraft og fantasiens mirakler” og senere ”Sprogets magt og fantasiens mirakler”, samtaler om ”Folkeeventyr og lokale skrøner”, og workshop ”Hjælp til selvhjælp” og ”Mental forårsrengøring” samt ordblindeundervisning og adskillige coachsamtaler.
Nu nærmer vi os sommerferien, så jeg synes vi skal slutte med en aften, hvor vi tænker på vores sommerferie og med fokus på ønsker, værdier og interesser og hvordan vi får det passet sammen med resten af familien. Og som tak til de mange, der gav skolen en god start, vil dette arrangement være gratis.
<strong>”Sommerferie uden tårer”</strong>
Forventninger til sommerferien med familien er ofte så store, at der kommer mange skuffelser. For det første er mange familiers daglige liv, så fyldt med aktiviteter og ofte næsten stressramte, så det er vanskeligt at geare ned, når det bliver tid til ferie. Ikke alle i familien ønsker det samme i ferien og ofte glemmer vi at afstemme forventningerne. Nogle familiemedlemmer ønsker masser af planlægning og kulturelle oplevelser, andre ønsker bare at slappe af og kun foretage sig noget impulsivt. Hvordan får vi det til at passe sammen.
Måske ved at deltage i denne aften, hvor vi tænker på vores sommerferie og med fokus på ønsker, værdier og interesser og hvordan vi får det passet sammen med resten af familien.
GRATIS – ARRANGEMENT – Tirsdag den 28. maj kl. 18.00-19.30 – i Sandvig – Sandevej 3.
Tilmelding senest søndag den 26. maj på lone@lonerytsel.dk eller på tlf. 4042-6294.
